Bliv leder
Bliv dygtigere - gennem samarbejde, planlægning og ledelse
Bliv et forbillede - for børn og unge, når du giver dem oplevelser for livet
Kan du lide at være ude i naturen? Lyder friluftsliv, fællesskab og udfordringer som noget for dig? Og har du mod på at gøre en forskel i børn og unges liv?
Spejder er populært blandt børn og unge, og det betyder, at vi hos Storaa Gruppe er på jagt efter nye ledere. Som spejderleder er du frivillig, og udregnet i gode oplevelser får du et af de bedst betalte lederjob i verden.
Hvem er vi?
Vi er en engageret og herlig spejdergruppe i Mejdal-Halgaard, Holstebro med omkring 125 spejdere fra 6 til 16 år, der holder til i plantagen på Prins Burisvej (skovbørnehaven ligger i vores hytte).
Dertil er vi en flok engagerede ledere i forskellige aldre og med forskellig baggrund. Fælles for os er, at vi kan lide at være ude i naturen, at udfordre og udvikle børn og unge samt at have det sjovt sammen. Vi har et godt fællesskab blandt lederne på tværs af de forskellige afdelinger og løfter i flok.
Skal jeg have været spejder for at være med?
Nej, du behøver hverken have det sorte bælte i friluftsliv eller være ekspert i madlavning på Trangia for at være med. Vi andre ledere skal nok hjælpe dig godt i gang.
Har du mod på at give børn og unge en god oplevelse, og indgå i et forpligtende fællesskab, er det alt rigeligt.
Du vokser også
Som spejderleder udfordrer du mange sider af dig selv. Du lærer om friluftsliv og naturen. Du udfordres kreativt, når et spejderløb skal laves med zombie-tema, eller spejderhytten omdannes til rumstation.
Du bliver sej til projektledelse, når du er med til at planlægge sommerturen til Sverige eller for 30 mini på hyttetur. Og ikke mindst vokser du af at se spejderne udvikle sig. Det er det vi kalder "learning by doing" som gælder både for spejderne og de voksne.
Hvor kan jeg høre mere?
Synes du, det lyder spændende, kan du høre mere hos gruppeleder Inge på Ingececilie7500@gmail.com eller tlf. 24200880.
Vil du læse om at være ledere - så kig her
Venlige hilsener og på gensyn,
Lederne i Storaa Gruppe
Mere om LEDERE i Storaa
Lederne er rygraden i vores spejderarbejde. Hver gren ledes af mindst to voksne ledere, men gerne flere. Herudover trækker vi på hjælp fra forældrekredsen som medhælpere. Som leder i Storaa gruppe indgår du i et fasttømret team, som også lægger vægt på det sociale samvær og fællesskab. Vi forsøger i høj grad at hjælpe hinanden på tværs. Vi tilbyder alle ledere at komme på kurser efter eget ønske og behov, hvad enten du er ny i spejdersammenhæng, eller har lige så meget spejdererfaring som Baden Powell. Vi arbejder efter en årsplan, med aktiviteter, som går på tværs af gruppen. Disse aktiviteter planlægges af lederne i fællesskab.
Vi har faste arrangementer, traditioner, men kaster os løbende over nye spændende, skøre eller udfordrende ting.
Vi laver altid et prøve forløb til den afdeling man starter i. Derudover modtager vi nye ledere med eller uden spejder viden med en introduktion til gruppen og det danske spejderkorps (DDS)
Ledergruppen deltager i kurser og tager på fælles ture, hvilket både styrker vores kompetencer og voksen sammenhold på tværs.
Ledere er ulønnet, men får naturligvis dækket udgifter og stillet uniform mv. til rådighed.
Har du lyst til at være med, så har vi helt sikkert en passende udfordring til dig, som kunne tænke dig at være med til at udvikle børn og unge og samtidigt blive udfordret og have det sjovt selv.!
Læs mere om det at være leder i DDS her:
https://dds.dk/ny-leder-temaside
http://dds.dk/gruppeliv/gruppeledelse/introduktion-til-nye-ledere
Vores storaa facebook gruppe: https://www.facebook.com/storaagruppe/
Ledernes facebook: https://www.facebook.com/groups/801963473248277/