Lederne
Mere om LEDERE i Storaa
Lederne er rygraden i vores spejderarbejde. Hver gren ledes af mindst to voksne ledere, men gerne flere. Herudover trækker vi på hjælp fra forældrekredsen som medhælpere. Som leder i Storaa gruppe indgår du i et fasttømret team, som også lægger vægt på det sociale samvær og fællesskab. Vi forsøger i høj grad at hjælpe hinanden på tværs. Vi tilbyder alle ledere at komme på kurser efter eget ønske og behov, hvad enten du er ny i spejdersammenhæng, eller har lige så meget spejdererfaring som Baden Powell. Vi arbejder efter en årsplan, med aktiviteter, som går på tværs af gruppen. Disse aktiviteter planlægges af lederne i fællesskab.
Vi har faste arrangementer, traditioner, men kaster os løbende over nye spændende, skøre eller udfordrende ting.
Vi laver altid et prøve forløb til den afdeling man starter i. Derudover modtager vi nye ledere med eller uden spejder viden med en introduktion til gruppen og det danske spejderkorps (DDS)
Ledergruppen deltager i kurser og tager på fælles ture, hvilket både styrker vores kompetencer og voksen sammenhold på tværs.
Har du lyst til at være med, så har vi helt sikkert en passende udfordring til dig, som kunne tænke dig at være med til at udvikle børn og unge og samtidigt blive udfordret og have det sjovt selv.!
Læs mere om det at være leder i DDS her:
https://dds.dk/ny-leder-temaside
http://dds.dk/gruppeliv/gruppeledelse/introduktion-til-nye-ledere
Vores storaa facebook gruppe: https://www.facebook.com/storaagruppe/
Ledernes facebook: https://www.facebook.com/groups/801963473248277/
Online værktøjer: https://dds.dk/index.php/artikel/online-vaerktojer-til-spejderlederen