På denne side har vi forsøgt at samle diverse praktiske informationer - primært til forældre.
Som udgangspunkt forventer vi at spejderne deltager i ture og møder og at de kommer til tiden. Vi planlægger oftest med det antal spejdere som er indmeldt og det er altid ærgerligt at mangle en af sine spejderkammerater. Hvis dit barn er forhindret i at deltage, så husk at melde afbud til lederen. Ved ture og arrangementer er det vigtigt at til meldings-frister overholdes, da vi disponere ud fra det.
Tilmelding til ture
Som regel vil spejderne få en indbydelse med hjem, eller I vil modtage indbydelsen på mail. Tilmelding og betaling foregår via vores hjemmeside..
Det vil fremgå af indbydelsen om vi gerne vil have hjælp til .eks. kørsel eller lidt mundgodt i form af f.eks. en kage .
Mæt, tør og varm
Spejderliv er friluftsliv og derfor forventer vi at jeres barn altid medbringer tøj til at være udendørs. På langt de fleste møder, ture og arrangementer vil en del eller det hele foregå udendørs, derfor er det vigtigt med påklædning efter vejret. For at have en god spejdertur er det nødvendigt at være mæt, tør og varm. Tænk på det når I pakker til en tur.
Udstyr:
Godt udstyr er altid skønt - omvendt kræver det ikke nødvendigvis superdyrt udstyr at tage på ture. En gode sovepose er altid godt og kan holde i mange år, mens sko f.eks. hurtigt bliver for små. Man kan eventuelt låne sig frem til f.eks. en rygsæk i starten. Tal derfor gerne med lederne om hvad der er nødvendigt inden i køber udstyr.
Spejdere får rabat i spejdersport se hvordan her
I Storaa har vi en rabat aftale med specialbutikken, hvor man får 20% rabat mod forevisning af et rabatkort (fås ved lederne) på ikke nedsat fritidsbeklædning.
UNIFORMEN
I Det Danske Spejderkorps bærer spejderne uniform. Uniformen gør os synlige, den viser ud ad til, at vi udgør en helhed, og den styrker fællesskabsfølelsen. Som blå spejdere bærer vi en mørkeblå uniform med tørklæde. Den enkelte bærer uniform, når han/hun bærer mørkeblå Storaa T-shirt, mørkeblå skjorte i kraftigt bomuld eller mørkeblå soft shell (se billedet). Mærker sys på den mørkeblå skjorte i kraftigt bomuld. Vejledning til påsygning af mærker
Vi vælger beklædning ud fra, hvad der er praktisk i forhold til vejret og den aktivitet, vi udfører. Det kan være en t-shirt på en sommerdag og en varm yderbeklædning på en vinterdag, men vi har altid tørklæde på. I Storaa bruger vi det grønternede "Amagerland - tørklæde". Dette tørklæde får spejderen udleveret ved indmeldelsen
Forældremøder
Op til sommerlejren afholdes oftest et forældremøde med informationer om den kommende tur. Vi forventer at forældre bakker op om disse møder.
I februar afholdes grupperådsmødet. Det er spejdernes generalforsamling og vi forventer at forældre deltager.
Informationer.
Lederne for den gren, hvor dit barn er spejder, vil jævnligt sende mails eller lægge informationer om ture og program på vores web side. Vi bruger facebook aktivt til kommunikation og information.
Der er lukket facebook gruppe for hele gruppen og der er facebook grupper for de enkelte afdelinger, hvor der f.eks. gives information om ugens møde eller andet praktisk (se de enkelte afdeling for nærmere info)
Man er altid meget velkommen til at kontakte lederen eller gruppelederen med spørgsmål.
Se mere i de enkelte afdelinger og kalender, der findes i menuen her
Afdelingerne følger skoleåret og man rykker op når man når det rigtige klassetrin. Se mere om oprykning her
Ind og udmelding
Information og processen for ind og udmelding kan findes her: bliv-spejder